Ordbog: fugtisolering, membraner og verifikation

Membran og system

Fugtisolering

Det danske fagudtryk for det vandtætte lag, der beskytter en bro, en tunnel eller en anden konstruktion af beton eller stål mod vand og salte. På broer ligger fugtisoleringen under belægningen og skal holde i hele konstruktionens levetid.

Bromembran

En fugtisolering på et brodæk. Den ligger under asfalt, beskyttelsesbeton eller ballast og beskytter beton, armering og stål mod vand og tøsalt. Bromembranen er det eneste lag i broen, der ikke bliver set igen, når belægningen er lagt. Bromembran til beton og stål →

Sprøjtemembran (flydende membran)

En membran, der sprøjtes på i flydende form og hærder til et sømløst lag uden samlinger og overlæg. Fordi laget er sammenhængende og elektrisk isolerende, kan hele fladen holiday-testes.

MMA-membran (metylmetakrylat)

En sprøjtemembran baseret på metylmetakrylat (MMA). Den påføres koldt og hærder hurtigt, også ved lave temperaturer, så flere lag kan lægges samme dag.

KBT Type 5 (Eliminator)

KBT's betegnelse for Eliminator-membransystemet: en koldt sprøjtet, sømløs MMA-membran i to farvekodede lag med mindst 2,0 mm tørfilm, CE-mærket efter EN 1504-2 og med ETA til brodæk. Den bruges på både beton og stål. Datablad for KBT Type 5 →

Banemembran (bitumenplade, svejsemembran)

En membran i ruller, typisk af polymermodificeret bitumen, som svejses fast i baner med overlæg. Samlingerne betyder, at den ikke kan kontrolleres med en holiday-test af hele fladen på samme måde som en sømløs sprøjtemembran.

Præ-applikeret membran

En membran, der lægges ud før støbning, så betonen støbes direkte imod den, fx under en bundplade eller mod en spunsvæg.

Primer

Det første lag, der trænger ned i betonen og giver membranen vedhæftning. På stål bruges en metalprimer på slyngrenset, rent metal.

Bond coat (klæbelag)

Et klæbelag oven på membranen, der binder til det, der kommer bagefter: asfalt, beskyttelsesbeton eller ballast. Typisk med strøsand for at give greb.

Beskyttelsesbeton

Et lag beton oven på membranen, der beskytter den mod skader fra fyld, ballast og trafik, fx på tunneltage og banebroer.

Udførelse og klima

Dugpunkt

Den temperatur, hvor luftens fugt fortætter til vand. Er en overflade koldere end dugpunktet, dannes der kondens, som svækker vedhæftningen mellem beton og membran.

3 °C-reglen (dugpunktsmargin)

Overfladetemperaturen skal være mindst 3 °C over dugpunktet, når der lægges primer og membran. Reglen giver en sikkerhedsmargin mod kondens og kontrolleres med klimamåling ved hvert lag.

Relativ fugtighed (RF)

Hvor meget vanddamp luften indeholder i forhold til, hvad den kan indeholde ved samme temperatur. Bruges sammen med lufttemperaturen til at beregne dugpunktet.

Klimamåling

Registrering af luft- og overfladetemperatur, relativ fugtighed og dugpunkt umiddelbart før, under og efter hvert lag (primer, membranlag og bond coat). Målingerne fotodokumenteres med tidsstempel.

Vådfilm

Tykkelsen af det våde lag, mens det sprøjtes. Kontrolleres løbende med en kammåler, så fejl kan rettes med det samme.

Tørfilm

Tykkelsen af den færdige, hærdede membran. For KBT Type 5 på beton er kravet mindst 2,0 mm.

Kammåler

Et lille måleværktøj med tænder i forskellige længder, der trykkes ned i det våde lag for at aflæse vådfilmens tykkelse.

Slyngrensning (shotblastning)

Mekanisk rensning, hvor stålkugler slynges mod overfladen og fjerner cementhud, snavs og svag beton, så primeren får en ren og ru overflade. På stål rengøres til rent metal.

Cementhud (cementslam)

Det svage, glatte toplag af cement og fine partikler på frisk støbt beton. Det skal fjernes, før der lægges membran, og det kan skjule fine revner lige under overfladen.

Kontrol og prøvning

Holiday-test (gnisttest, porøsitetstest)

En elektrisk kontinuitetstest af en færdig membran. Underlaget jordes, og en elektrode med høj spænding føres hen over hele fladen. Hvor der er en pore, springer en gnist, og apparatet giver alarm. Spændingen fastsættes efter lagtykkelsen, typisk 8 til 12 kV. Holiday-test trin for trin →

Indikation (pore, holiday)

Et sted, hvor holiday-testen giver gnist, fordi membranen ikke er tæt. Hver indikation markeres, lukkes med samme membranmateriale og testes igen.

Aftræksprøve (pull-off, vedhæftningsprøve)

En prøvning af, hvor godt membranen hæfter til underlaget. Et stempel limes på membranen og trækkes af med et kalibreret apparat, og kraften aflæses i MPa. Udføres efter EN ISO 4624. Et typisk krav er gennemsnit mindst 2,0 MPa og ingen enkeltværdi under 1,5 MPa.

Brudtype

Hvor bruddet sker ved en aftræksprøve: i betonen, i limen eller mellem lagene. Brud i betonen betyder, at membranen hæfter stærkere end betonens egen overflade.

EN ISO 4624

Den internationale standard for aftræksprøvning af belægninger og membraner.

Kalibreringscertifikat

Dokumentation for, at måleudstyret, fx holiday-detektor, klimamåler og aftræksapparat, måler korrekt. Bør vedlægges KS-rapporten.

Beton og skader

Vandtæt beton (WU-beton, Weiße Wanne)

En konstruktion, hvor betonen selv skal holde vandet ude, uden membran udenpå. Betonen blandes tæt, og revnerne begrænses med armering og støbeplan. På tysk kaldes princippet Weiße Wanne. Tætheden er en egenskab, man forventer, men ikke kan måle før ibrugtagning. Vandtæt beton eller membran i tunneler →

Tæthedsklasse (EN 1992-3)

Eurocode 2 del 3 (EN 1992-3) inddeler væskeholdende konstruktioner i tæthedsklasser fra 0 til 3. I klasse 1 accepteres en begrænset lækage. I klasse 3 må der ikke være lækage, men betonen må gerne revne, så længe revnerne ikke går hele vejen igennem.

Gennemgående revne

En revne, der går hele vejen gennem betonen, så vand kan trænge igennem. Men også en revne, der kun går et stykke ind, giver fugt og klorider adgang til armeringen.

Svindrevne

En revne, der opstår, fordi betonen trækker sig sammen, når den hærder og tørrer. Svind kan ikke undgås i store konstruktioner, kun begrænses.

Støbeskel (arbejdsfuge)

Samlingen mellem to betonstøbninger. Støbeskel er et typisk sted for utætheder.

Dæklag

Betonlaget mellem overfladen og armeringen. Det beskytter stålet mod korrosion. Er dæklaget for tyndt eller revnet, når fugt og klorider hurtigere armeringen.

Stenrede

Et område, hvor betonen ikke er støbt helt ud, så stenene ligger uden mørtel imellem. Stenreder er svage og utætte.

Klorider

Salte fra tøsalt og havvand. Når klorider når armeringen, starter korrosion. Rust fylder mere end stål, så betonen omkring armeringen sprænges.

Injektion

En reparationsmetode, hvor et materiale presses ind i revner og støbeskel gennem borede huller. Den kan ikke verificeres, mens den udføres, fordi materialet forsvinder ind i betonen. Injektion er en reparation af eksisterende konstruktioner, ikke en vandtætning, man planlægger efter i et anlægsprojekt.

Dokumentation og godkendelser

KS-rapport (QA-rapport)

Kvalitetssikringsrapporten for et felt eller en etape: underlag, klima, lagtykkelse, vedhæftning, holiday-test, batchnumre og fotos. Bør afleveres til bygherre og entreprenør, før feltet dækkes til. Syv krav til fugtisolering →

Batchnummer (sporbarhed)

Produktionsnummeret på primer, membrankomponenter og bond coat. Registreres pr. felt, så det altid kan spores, hvilket materiale der ligger hvor.

CE-mærkning

Producentens erklæring om, at en byggevare opfylder en harmoniseret europæisk standard eller en ETA. CE-mærket fortæller, hvad materialet kan, men ikke hvordan det er udført på netop jeres konstruktion. CE, DoP og ETA for KBT Type 5 →

DoP (ydeevnedeklaration)

Declaration of Performance: producentens deklaration af et produkts egenskaber, fx vedhæftning, brudforlængelse og vandtæthed.

ETA (europæisk teknisk vurdering)

European Technical Assessment: en vurdering af et byggeprodukts ydeevne udstedt af et teknisk vurderingsorgan efter et europæisk vurderingsdokument (EAD). KBT Type 5 har ETA-22/0897 fra ETA-Danmark.

EN 1504-2

Den europæiske standard for produkter til overfladebeskyttelse af beton. KBT Type 5 er CE-mærket efter EN 1504-2.