Forside › Projekter › Kronprins Frederiks Bro
Projektcase · Klapbro · Omisolering på ståldæk ·

Kronprins Frederiks Bro: omisolering af klapbro, etape 1 og 2

I september og oktober 2026 fugtisolerede KBT Waterproofing 1.065 m² ståldæk på Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord med Eliminator type Vb: 752,6 m² på de faste fag og 312,4 m² på klapfaget. Opbygningen blev prøvet på 45 graders hældning, før systemet blev valgt, og hvert lag blev målt, før det næste blev lagt. Begge etaper er godkendt og klar til belægning.

Kronprins Frederiks Bro set mod klapfaget med gult Eliminator-basecoat på ståldækket og KBT-applikatorer i hvide dragter under udførelsen
1.065 m²Eliminator type Vb på stål, etape 1 og 2
45°Glideforsøg efter VD 39.3, før systemvalget
18 af 18Aftrækstest over kravet på 2,0 MPa
10 kVHoliday-test på 100 % af arealet (krav 8 kV)

Hvad var opgaven på Kronprins Frederiks Bro?

Kronprins Frederiks Bro forbinder Frederikssund og Hornsherred over Roskilde Fjord og er en klapbro med ståldæk. Vejdirektoratet omisolerer broen i to etaper: de faste fag som etape 1 og klapfaget som etape 2. KBT Waterproofing udførte fugtisoleringen på begge etaper som underentreprenør for Jorton A/S med Rambøll som rådgiver.

Underlaget er et slyngrenset ståldæk, som blev frigivet til KBT løbende. Systemet er Eliminator, KBT's Type 5-membran: et koldt påført tokomponent MMA-akrylsystem, sprøjtet i to farvekodede lag på metalprimeret stål og afsluttet med Bond Coat 3 som klæbelag til støbeasfalt.

ProjektKronprins Frederiks Bro, omisolering (projektkode V.KRONP-ISO)
Etape 1Faste fag, 752,6 m², opmålt 106 lbm × 7,1 m inklusive opkanter. Udført 7. til 9. september 2026
Etape 2Klapfaget, 312,4 m² vandret areal inklusive opkanter. Udført 23. og 26. oktober 2026
Areal i alt1.065 m²
UnderlagStål, slyngrenset og renblæst før primer
SystemEliminator type Vb (KBT Type 5), tokomponent MMA-akryl, koldt påført
OpbygningZEDS94 metalprimer · 1. lag gul · 2. lag hvid · Bond Coat 3
BygherreVejdirektoratet
RådgiverRambøll
HovedentreprenørJorton A/S
ResultatGodkendt i KS-rapporter af 9. september og 26. oktober 2026, klar til belægning

Hvorfor blev systemet prøvet, før det blev valgt?

Fordi Kronprins Frederiks Bro er en klapbro. Når klapfaget åbner for skibstrafikken, drejes hele belægningsopbygningen mod lodret, og spørgsmålet er ikke kun, om fugtisoleringen holder vand ude, men om støbeasfalten kan skride på den. Der fandtes ingen referencer fra andre klapbroer, så Vejdirektoratet og Rambøll lod opbygningen prøve, før systemet blev valgt.

I oktober 2024 henvendte Rambøll sig på vegne af Vejdirektoratet til KBT. Vejdirektoratet havde gode erfaringer med Eliminator type V fra omisoleringerne af Aggersundbroen og Oddesundbroen, men ingen af dem er klapbroer. Der skulle derfor skabes dokumentation for, hvordan hele opbygningen af metalprimer, membran, klæbelag, støbeasfalt og SMA opfører sig på et ståldæk, der står skråt.

Vejdirektoratets prøvningsmetode 39.3, Kompatibilitet ved glidning

En fuld belægningsopbygning på en stålplade sættes på 45 graders hældning i 300 timer ved 50 °C og derefter 48 timer ved 70 °C. Forskydningen måles i tre højder over stålpladen, 4, 25 og 50 mm, gennem hele forløbet. Metoden viser, hvor meget lagene flytter sig over tid, og vurderingen af resultatet ligger hos bygherre og rådgiver.

Forsøgsopstillingen blev planlagt på et koordineringsmøde mellem Vejdirektoratet, Rambøll og Teknologisk Institut i december 2024. KBT påførte Eliminator-opbygningen på stålpladerne i januar 2025 efter den opbygning, Rambøll havde bekræftet skriftligt: metalprimer, to membranlag på 1 mm tørfilm pr. lag og Bond Coat 3 som klæbelag til asfalten. Pladerne målte 500 × 350 × 10 mm, nogle med og nogle uden asfaltholdere, og blev forbehandlet med roterende stålbørste for at efterligne slyngrensning. KBT bidrog med arbejdstiden uden beregning, og Vejdirektoratet sørgede for transporten af pladerne.

Et af spørgsmålene fra starten var klæbelaget. På Aggersundbroen og Oddesundbroen blev der brugt et bitumenbaseret klæbelag, mens KBT i dag bruger det akrylbaserede Bond Coat 3. KBT anbefalede Bond Coat 3, og Rambøll bragte anbefalingen videre til Vejdirektoratet i oktober 2024. Bond Coat 3 er siden noteret i projektet som projektspecifikt testet, og det er den opbygning, der er udført på begge etaper.

KBT afgav tilbud til hovedentreprenøren Jorton A/S i december 2025, og tilbuddet blev accepteret i februar 2026. Etape 2 er klapfaget, altså netop den del af broen, som forsøget handlede om.

Hvordan blev etape 1 udført mellem regnbygerne?

De faste fag på 752,6 m² blev udført den 7. til 9. september 2026, fordi vejret og frigivelsen af dækket satte takten, ikke sprøjteudstyret. KBT's dokumenterede kapacitet er over 3.000 m² pr. dag, målt på Storstrømsbroen i 2025, så etape 1 svarer til få timers applikation, når dækket er frigivet og tørt.

Det var det ikke sammenhængende. Der kom regnbyger mellem udførelsesvinduerne, og det slyngrensede ståldæk blev frigivet til KBT løbende, efterhånden som andre var færdige. Membran må ikke lægges på fugtigt stål eller uden margin til dugpunktet, så hvert lag blev lagt i et tørt vindue med registreret klima: primer den 7. september, gult og hvidt membranlag den 8. og 9. september og bond coat den 9. september om eftermiddagen.

Her ligger den reelle fordel ved Eliminator på en bro i drift: membranen er koldt påført og kan betrædes og overlægges efter cirka en time. Et tørt vindue på to timer er nok til at lægge og frigive et helt lag, hvor et varmt system ville kræve et længere sammenhængende vindue.

Hvordan blev klapfaget udført på to arbejdsdage?

Klapfaget på 312,4 m² blev primet fredag den 23. oktober 2026 og fik begge membranlag og bond coat mandag den 26. oktober. Membranen blev bevidst ikke lagt om fredagen: høj vind blæste sand fra slyngrensningen ind over fladen, og sand på primeren eller mellem membranens to lag svækker vedhæftningen mellem lagene.

Fredag blev dækket renset og primet, efterhånden som det blev frigivet efter slyngrensningen, og vedhæftningen på det primede stål blev dokumenteret med tre aftrækstest samme dag: 2,33, 3,70 og 2,72 MPa. Fladen kunne ikke holdes fri for sand i vinden, så KBT stoppede applikationen og meddelte hovedentreprenøren beslutningen og den tekniske begrundelse skriftligt samme dag. En membran lagt under de forhold kunne ikke have været godkendt.

Mandag morgen stod den primede flade våd efter weekenden. Den blev renset og tørret, og klimaet blev målt, før første lag blev lagt: overfladen 11,6 °C og dugpunktet 7,4 °C, en margin på 4,2 °C. Derefter gul membran på hele arealet fra kl. 10, hvid membran fra kl. 12, kontrolmålinger på den færdige membran og Bond Coat 3 på hele det vandrette areal, afsluttet kl. 15.15. Hele klapfagets membran blev lagt på én arbejdsdag.

Hvordan blev membranen verificeret under udførelsen?

KBT dokumenterer funktionen, mens arbejdet står på, ikke bagefter. På begge etaper blev klimaet registreret ved hvert lag, vedhæftningen målt i to niveauer, lagtykkelsen kontrolleret og kontinuiteten kontrolleret elektrisk på hele arealet. Alle målinger ligger over kravene.

KontrolEtape 1, faste fagEtape 2, klapfagKrav
Vedhæftning på primet stål (aftrækstest, EN ISO 4624)6 test: 2,38 MPa til over 4,0 MPa3 test: 2,33 til 3,70 MPa, gennemsnit 2,92 MPamin. 2,0 MPa
Vedhæftning på færdig membran6 test: 3,21 MPa til over 4,0 MPa3 test: 2,58 til 3,02 MPa, gennemsnit 2,85 MPamin. 2,0 MPa
LagtykkelseTørfilm 2,03 til 2,76 mm, gennemsnit 2,34 mm (5 målinger)Våd film over 1.200 µm pr. lag, kontrolleret løbende med kammåler. To adskilte lag på alle aftrukne prøvelegemermin. 2,0 mm i alt
Holiday-test, elektrisk kontinuitet10 kV på 752,6 m²: 14 indikationer, alle udbedret10 kV på 312,4 m²: 5 indikationer, alle udbedret8 kV, hele arealet
Klima ved hvert lag (Elcometer 319)Margin til dugpunkt 4,1 til 11,3 °CMargin til dugpunkt 4,2 til 7,5 °CInden for systemets intervaller
Materialeforbrug, membran i alt3,45 kg/m²3,84 kg/m²min. 3,2 kg/m²
Materialeforbrug, primer og bond coat0,31 og 0,64 kg/m²0,32 og 0,64 kg/m²min. 0,2 og 0,6 kg/m²
StatusGodkendt 9. september 2026Godkendt 26. oktober 2026

Holiday-testen fandt 19 indikationer på de 1.065 m², omtrent én pr. 56 m². Det er præcis derfor, KBT tester 100 % af arealet: en indikation, der findes og udbedres før belægningen, koster minutter. Den samme utæthed opdaget efter belægning koster en opgravning. Alle 19 blev afmærket, udbedret med samme membranmateriale og eftergået.

Hvordan blev buler i ståldækket oprettet på etape 1?

Efter slyngrensning og primer viste ståldækket på de faste fag 22 lokale lavninger, som skulle oprettes, før den fulde membran kunne lægges. Entreprenør og rådgiver bad KBT om at vurdere metoden. Den blev fastlagt skriftligt og godkendt af rådgiver den 7. september, dagen før udførelsen.

Løsningen var et nul-lag i Eliminator: samme materiale som fugtisoleringen, i den gule variant. Entreprenøren opmærkede og nummererede hvert felt og afdækkede det med tape. KBT sprøjtede membran i feltet op til niveau med den omgivende broplade i én arbejdsgang inden for tolerancen +0/−5 mm, hvorefter tapen blev fjernet med skarp kant. Den fulde membran blev derefter lagt hen over hele arealet. Nul-laget er dermed en integreret del af membranopbygningen og ikke et fremmedlegeme i systemet. Forbrug: cirka 50 kg Eliminator. Dokumenteret i en separat opretningsrapport med før- og efterfotos af alle 22 felter.

Udfordring · Løsning · Resultat

Udfordring

En klapbro stiller et krav, som en almindelig bro ikke har: belægningen må ikke skride, når klappen står op, og der fandtes ingen referencer at bygge på. Under udførelsen kom omisolering af en bro i drift oveni: regnbyger mellem vinduerne i september, høj vind med sand i luften i oktober, et dæk der blev frigivet i etaper og buler i det gamle stål.

Løsning

Opbygningen blev prøvet på 45 graders hældning efter Vejdirektoratets prøvningsmetode 39.3, før systemet blev valgt, med KBT's prøveplader og Bond Coat 3 som klæbelag. Under udførelsen blev hvert lag lagt i et tørt og roligt vindue med registreret dugpunktsmargin, og der blev ikke sprøjtet, når vinden gjorde det umuligt at holde fladen ren. Bulerne blev oprettet med et nul-lag i samme materiale, og hvert lag blev frigivet på målinger, ikke på skøn.

Resultat

1.065 m² godkendt fugtisolering på hele broens ståldæk: 18 aftrækstest over kravet, laveste værdi 2,33 MPa, og elektrisk verificeret kontinuitet på hele arealet med 19 indikationer fundet og udbedret. Bygherre og rådgiver har fået en KS-rapport for hver etape med batchnumre, kalibreringsdata, klimalogs og fotodokumentation. Begge etaper er klar til støbeasfalt.

Video: etape 1 og 2

1 min 32 sek: klapbroen og glideforsøget før systemvalget, opbygningen, etape 1 i september og etape 2 på klapfaget i oktober 2026, med drone- og videoklip fra pladsen og målingerne fra KS-rapporterne.

Billeder fra udførelsen

Etape 1, faste fag, september 2026

Etape 2, klapfaget, oktober 2026

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor blev systemet til Kronprins Frederiks Bro prøvet, før det blev valgt?

Fordi Kronprins Frederiks Bro er en klapbro. Når klapfaget åbner, drejes hele belægningsopbygningen mod lodret, og støbeasfalten må ikke skride på fugtisoleringen. Der fandtes ingen referencer fra andre klapbroer, så Vejdirektoratet og Rambøll satte i 2024 et glideforsøg i gang efter Vejdirektoratets prøvningsmetode 39.3. KBT påførte Eliminator-opbygningen med metalprimer, to membranlag og Bond Coat 3 på prøvepladerne i januar 2025.

Hvad er Vejdirektoratets prøvningsmetode 39.3, Kompatibilitet ved glidning?

En prøvningsmetode for belægninger på stålbrodæk. En fuld opbygning på en stålplade sættes på 45 graders hældning i 300 timer ved 50 °C og derefter 48 timer ved 70 °C, og forskydningen måles i tre højder over stålpladen gennem hele forløbet. Metoden viser, hvor meget lagene flytter sig over tid, og vurderingen af resultatet ligger hos bygherre og rådgiver.

Hvorfor blev membranen på klapfaget ikke lagt den 23. oktober 2026?

Fordi høj vind blæste sand fra slyngrensningen ind over den primede flade. Sand på primeren eller mellem membranens to lag svækker vedhæftningen mellem lagene, og en membran lagt under de forhold kunne ikke godkendes. KBT primede og dokumenterede vedhæftningen fredag, stoppede applikationen og lagde begge membranlag og bond coat mandag den 26. oktober i stille vejr.

Hvor hurtigt kan en ståldæksbro fugtisoleres med Eliminator?

KBT's dokumenterede kapacitet er over 3.000 m² pr. dag, målt på Storstrømsbroen i 2025. På Kronprins Frederiks Bro blev klapfagets membran på 312,4 m² lagt på én arbejdsdag, gult lag, hvidt lag og bond coat, så snart underlaget var rent og tørt. På etape 1 satte regnbyger og løbende frigivelse af dækket takten, ikke tempoet.

Hvad er "type Vb" fugtisolering?

Type V er vejreglernes betegnelse for fugtisolering med sprøjtepåført membran. På Kronprins Frederiks Bro er systemet specificeret som type Vb på ståldæk: metalprimer, to lag Eliminator og bond coat som klæbelag til støbeasfalt. Opbygningen følger Eliminators applikationsvejledning fra GCP Applied Technologies.

Hvad viste holiday-testen på Kronprins Frederiks Bro?

Hele arealet på 1.065 m² blev kontrolleret elektrisk ved 10 kV mod et krav på 8 kV. Der blev registreret 14 indikationer på etape 1 og 5 på etape 2. Alle 19 blev afmærket, udbedret med samme membranmateriale og eftergået, før bond coat og belægning.

Hvilke vedhæftningsværdier blev målt?

Der blev udført 18 aftrækstest, 12 på etape 1 og 6 på etape 2, både på primet stål og på den færdige membran. Alle lå over kravet på 2,0 MPa. Den laveste værdi var 2,33 MPa på primet stål på klapfaget, og flere målinger på etape 1 lå over 4,0 MPa.

Kan opretning af buler laves i et andet materiale end membranen?

Det kan man, men så indfører man et fremmedlegeme med andre egenskaber under membranen. KBT anbefalede et nul-lag i Eliminator, fordi det binder fuldt til primeren og til det efterfølgende membranlag og opfører sig som resten af systemet under trafik og temperatur.

Alle tal på denne side stammer fra KBT's KS-rapporter for etape 1 (inspektionsdato 9. september 2026, 31 sider) og etape 2 (inspektionsdato 26. oktober 2026, 26 sider plus bilag), opretningsrapporten for etape 1 (20 sider) og dagsrapporterne fra udførelsen. Forhistorien bygger på KBT's dokumentation af forløbet med Rambøll og Vejdirektoratet fra oktober 2024 til februar 2025. Rapporterne indeholder batchnumre, kalibreringscertifikater, klimalogs og fotodokumentation og udleveres til bygherre og rådgiver som en samlet QA-pakke.
Skal jeres bro omisoleres med dokumenteret funktion? →

Relaterede sider