Kronprins Frederiks Bro – omisolering, etape 1
I september 2026 fugtisolerede KBT Waterproofing 752,6 m² ståldæk på Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord med Eliminator type Vb. Arbejdet blev lagt i korte tørre vinduer mellem regnbyger, og hvert lag blev målt, før det næste blev lagt: vedhæftning, tørfilmtykkelse, klima og elektrisk kontinuitet på 100 % af arealet. Etape 1 er godkendt og klar til belægning.
Hvad var opgaven på Kronprins Frederiks Bro?
Kronprins Frederiks Bro forbinder Frederikssund og Hornsherred over Roskilde Fjord og er en klapbro med ståldæk. Vejdirektoratet omisolerer broen i to etaper: de faste fag som etape 1 og klapfaget som etape 2. KBT Waterproofing udførte fugtisoleringen på etape 1 som underentreprenør for Jorton A/S med Rambøll som rådgiver. Systemet blev valgt efter glideforsøg hos Teknologisk Institut, se afsnittet nedenfor.
Underlaget er et slyngrenset ståldæk, som blev frigivet til KBT løbende. Systemet er Eliminator, KBT's Type 5-membran: et koldt påført to-komponent MMA-akrylsystem, sprøjtet i to farvekodede lag på metalprimeret stål og afsluttet med bond coat som klæbelag til støbeasfalt.
| Projekt | Kronprins Frederiks Bro, omisolering (projektkode V.KRONP-ISO) |
|---|---|
| Etape | Etape 1, faste fag. Klapfaget udføres som etape 2 |
| Areal | 752,6 m², opmålt 106 lbm × 7,1 m inklusive opkanter |
| Underlag | Stål, slyngrenset og renblæst før primer |
| System | Eliminator type Vb (KBT Type 5), to-komponent MMA-akryl, koldt påført |
| Opbygning | ZEDS94 metalprimer · 1. lag gul · 2. lag hvid · Bond Coat 3 |
| Bygherre | Vejdirektoratet |
| Rådgiver | Rambøll |
| Hovedentreprenør | Jorton A/S |
| Udførelse | 7.–9. september 2026: primer 7/9, membran 8/9 og 9/9, bond coat 9/9 |
| Resultat | Godkendt i KS-rapport af 9. september 2026, klar til belægning |
Hvorfor valgte Vejdirektoratet og Rambøll KBT's system til en klapbro?
Fordi det blev testet, før det blev valgt. Kronprins Frederiks Bro er en klapbro, hvor klapfaget med sin støbeasfaltbelægning åbnes til næsten lodret stilling for skibstrafikken. Det stiller et krav, som en almindelig bro ikke har: fugtisoleringen og belægningen må ikke glide på ståldækket, når klappen står op. Vejdirektoratets prøvningsmetode 39.3, "Kompatibilitet ved glidning", er netop lavet til at afgøre det.
Under projekteringen i efteråret 2024 tog Rambøll på vegne af Vejdirektoratet kontakt til KBT. Vejdirektoratet havde gode erfaringer med Eliminator type V fra omisoleringerne af Aggersundbroen og Oddesundbroen, men ingen af dem er klapbroer. Rambøll og Vejdirektoratet valgte derfor at gennemføre glideforsøg hos Teknologisk Institut, hvor flere opbygninger blev afprøvet for at finde den bedst egnede løsning til netop denne bro.
KBT leverede prøvelegemerne til Eliminator-opbygningen i januar 2025: otte stålplader på 500 × 350 × 10 mm, fire med asfaltholdere og fire uden, alle med metalprimer, to lag Eliminator på 1 mm tørfilm pr. lag og Bond Coat 3 som klæbelag. Bond Coat 3 er akrylbaseret og valgt frem for et bitumenbaseret klæbelag, fordi det binder stærkere til belægningen og påvirkes mindre af kulde og varme. Pladerne fik derefter støbeasfalt og SMA og blev prøvet i Teknologisk Instituts forsøgsopstilling efter prøvningsmetode 39.3.
Eliminator-opbygningen bestod glideforsøget, og det er den opbygning, der blev skrevet ind i udbuddet for omisoleringen. KBT afgav tilbud til Jorton A/S i december 2025 og fik kontrakten i februar 2026. Systemet på Kronprins Frederiks Bro er derfor ikke et produktvalg, men resultatet af en dokumenteret prøvning på bygherrens og rådgiverens præmisser.
Hvorfor tog 752 m² tre dage, når KBT lægger over 3.000 m² om dagen?
Fordi vejret og frigivelsen af dækket satte takten, ikke sprøjteudstyret. KBT's dokumenterede kapacitet er over 3.000 m² pr. dag, målt på Storstrømsbroen i 2025. Etape 1 på Kronprins Frederiks Bro er 752,6 m², altså få timers applikation for et sprøjtehold, hvis dækket er frigivet og tørt.
Det var det ikke sammenhængende. Den 7. til 9. september 2026 kom der regnbyger mellem udførelsesvinduerne, og det slyngrensede ståldæk blev frigivet til KBT løbende, efterhånden som andre var færdige. Membran må ikke lægges på fugtigt stål eller uden margin til dugpunktet, så hvert lag blev lagt i et tørt vindue med registreret klima: primer den 7. september, gult og hvidt membranlag den 8. og 9. september og bond coat den 9. september om eftermiddagen.
Her ligger den reelle fordel ved Eliminator på en bro i drift: membranen er koldt påført og kan betrædes og overlægges efter cirka en time. Et regnvindue på to timer er derfor nok til at lægge og frigive et helt lag, hvor et varmt system ville have krævet et længere sammenhængende vindue. Kapaciteten bruges til at udnytte de vinduer, vejret giver, ikke til at forcere.
Hvordan blev membranen verificeret under udførelsen?
KBT dokumenterer funktionen, mens arbejdet står på, ikke bagefter. På etape 1 blev klimaet registreret ved hvert lag, vedhæftningen målt i to niveauer, tørfilmen målt fem steder, og kontinuiteten kontrolleret elektrisk på hele arealet. Alle målinger ligger over kravene.
| Kontrol | Målt | Krav | Status |
|---|---|---|---|
| Vedhæftning på primet stål (6 aftrækstest, EN ISO 4624) | 2,38 MPa til over 4,0 MPa | min. 2,0 MPa | Godkendt |
| Vedhæftning på færdig membran (6 aftrækstest) | 3,21 MPa til over 4,0 MPa | min. 2,0 MPa | Godkendt |
| Tørfilmtykkelse (5 målinger) | 2,03–2,76 mm, gennemsnit 2,34 mm | min. 2,0 mm | Godkendt |
| Holiday-test, elektrisk kontinuitet | 10 kV på 752,6 m², 14 indikationer fundet og udbedret | 8 kV, hele arealet | Godkendt |
| Klima ved hvert lag (Elcometer 319) | Margin til dugpunkt 4,1–11,3 °C | Inden for systemets intervaller | Godkendt |
| Materialeforbrug, membran i alt | 3,45 kg/m² (2.600 kg) | min. 3,2 kg/m² | Godkendt |
| Materialeforbrug, primer / bond coat | 0,31 kg/m² / 0,64 kg/m² | min. 0,2 / 0,6 kg/m² | Godkendt |
Holiday-testen fandt 14 indikationer på de 752,6 m². Det er præcis derfor, KBT tester 100 % af arealet: en indikation, der findes og udbedres før belægningen, koster minutter. Den samme utæthed opdaget efter belægning koster en opgravning. Alle 14 blev afmærket, udbedret med samme membranmateriale og eftergået.
Hvordan blev buler i ståldækket oprettet?
Efter slyngrensning og primer viste ståldækket 22 lokale lavninger, som skulle oprettes, før den fulde membran kunne lægges. Entreprenør og rådgiver bad KBT om at vurdere metoden. Den blev fastlagt skriftligt og godkendt af rådgiver den 7. september, dagen før udførelsen.
Løsningen var et nul-lag i Eliminator: samme materiale som fugtisoleringen, i den gule variant. Entreprenøren opmærkede og nummererede hvert felt og afdækkede det med tape. KBT sprøjtede membran i feltet op til niveau med den omgivende broplade i én arbejdsgang inden for tolerancen +0/−5 mm, hvorefter tapen blev fjernet med skarp kant. Den fulde membran blev derefter lagt hen over hele arealet. Nul-laget er dermed en integreret del af membranopbygningen og ikke et fremmedlegeme i systemet. Forbrug: cirka 50 kg Eliminator. Dokumenteret i en separat opretningsrapport med før- og efterfotos af alle 22 felter.
Udfordring · Løsning · Resultat
Udfordring
Omisolering af en bro i drift stiller krav om korte lukkevinduer og et ståldæk, der ikke er nyt. Vejret i september gav regnbyger mellem udførelsesvinduerne, dækket blev frigivet i etaper, og det havde buler, som ikke måtte ende som tykkere membranlag. Opgaven var ikke at lægge mange kvadratmeter hurtigt, men at få hvert lag lagt tørt og målt, når vejret tillod det.
Løsning
Eliminator type Vb er koldt påført og kan overlægges efter cirka en time, så primer, to membranlag og bond coat kunne lægges i de tørre vinduer, vejret gav den 7.–9. september, hver gang med registreret dugpunktsmargin. Med en kapacitet på over 3.000 m² pr. dag var de 752,6 m² aldrig flaskehalsen. Bulerne blev oprettet med et nul-lag i samme materiale, og hvert lag blev frigivet på målinger, ikke på skøn.
Resultat
752,6 m² godkendt fugtisolering med vedhæftning på 2,38 MPa og opefter, gennemsnitlig tørfilm på 2,34 mm og elektrisk verificeret kontinuitet på hele arealet. Bygherre og rådgiver har fået en KS-rapport på 31 sider med batchnumre, kalibreringsdata, klimalogs og fotodokumentation. Etape 1 er klar til støbeasfalt.
Video fra udførelsen
1 min 38 sek: primer, gult og hvidt membranlag og bond coat på etape 1, 7.–9. september 2026.
Billeder fra udførelsen
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor blev Eliminator valgt til klapbroen Kronprins Frederiks Bro?
Fordi klapfaget åbnes til næsten lodret stilling, må fugtisolering og støbeasfalt ikke glide på ståldækket. Rambøll og Vejdirektoratet gennemførte derfor glideforsøg hos Teknologisk Institut efter Vejdirektoratets prøvningsmetode 39.3, hvor flere opbygninger blev afprøvet. KBT leverede otte prøveplader med metalprimer, to lag Eliminator og Bond Coat 3 i januar 2025. Eliminator-opbygningen bestod glideforsøget og blev skrevet ind i udbuddet.
Hvor hurtigt kan en ståldæksbro fugtisoleres med Eliminator?
KBT's dokumenterede kapacitet er over 3.000 m² pr. dag, målt på Storstrømsbroen i 2025. De 752,6 m² på Kronprins Frederiks Bro svarer til få timers applikation. At arbejdet strakte sig over 7.–9. september, skyldes regnbyger mellem udførelsesvinduerne og løbende frigivelse af dækket. Hvert lag hærder på under en time, så korte tørre vinduer kunne udnyttes, og hvert lag blev verificeret, før det næste blev lagt.
Hvad er "type Vb" fugtisolering?
Type V er vejreglernes betegnelse for fugtisolering med sprøjtepåført membran. På Kronprins Frederiks Bro er systemet specificeret som type Vb på ståldæk: metalprimer, to lag Eliminator og bond coat som klæbelag til støbeasfalt. Opbygningen følger Eliminators applikationsvejledning fra GCP Applied Technologies.
Hvorfor tester KBT 100 % af arealet, når kun 14 indikationer blev fundet?
Fordi det er de 14, der afgør, om broen er tæt. En stikprøve ville med stor sandsynlighed have overset dem. Holiday-testen ved 10 kV finder hver eneste svaghed i filmen, og udbedringen sker på minutter, mens membranen stadig er fri. Efter belægning ville samme fejl kræve opgravning.
Kan opretning af buler laves i et andet materiale end membranen?
Det kan man, men så indfører man et fremmedlegeme med andre egenskaber under membranen. KBT anbefalede et nul-lag i Eliminator, fordi det binder fuldt til primeren og til det efterfølgende membranlag og opfører sig som resten af systemet under trafik og temperatur.